Fysisk aktivitet
Børneyoga - mindfulness og Slow- living
Børn i dag har travlt. De får utrolig mange input og stimuleres konstant. Derfor vil vi forsøge at starte dagen med "langsomme morgener", hvor vi gir´ helt ned i tempo, vi har måske dæmpet lyset, og høre noget roligt musik i baggrunden, alt i mens vi dufter til de nybagte boller. Vi byder samtidigt velkommen til ankommende legekammerater, som kommer lidt efter hinanden. Vi lader energi op til at klarer dagens program.
Børneyoga og Børne Mindfulness giver børnene mulighed for at finde større ro, fokus og glæde i en hektisk hverdag. Yoga har en meget specifik tilgang til krop og sind der udvikler det hele barn. Kropsbevidsthed, styrke og smidighed øges, og børnene får redskaber til selv at finde ro. Men yoga er utrolig alsidigt og sprog, kognitive evner, sociale kompetencer, og personligt værd styrkes også gennem yoga. Mindfulness for børn giver ro, stilhed, nærvær, koncentration og på et dybere plan - ærlighed og mod til at leve fra hjertet.
Undersøgelser viser at børn der laver yoga og mindfulness, lærer bedre, er mere rolige og glade, og har mere energi når dagen er slut. Åndedrætsøvelser, koncentrationsøvelser og små afspændingshistorier kan også bruges til at samle fokus i hverdagen.
Derfor vil vi, som minimum øve Yoga 1-2 gange ugentligt, som en fast del af programmet i Mælkevejen, når børnene opnår den rette alder - dette vil højest vare 10-15 min. eller så længe børnene selv viser interesse for dette. Vi vil udfører øvelserne med en remse og en historiefortælling, som blive genkendelig for børnene, og som de lynhurtig fanger.
Mens børnene er helt små vil vi have mere fokus på det kropslige, ved f.eks. at give taktilmassage. Igennem massage og berøring påvirker vi følesansen, som har en afgørende betydning for menneskets udvikling, motorik og relation til andre mennesker.
Massage og berøring er et oplagt pædagogisk redskab. Den kan bruges til at øge trivsel og til at styrke tillid, tryghed og relation, både når det bruges barn til barn, og når det bruges i specialpædagogiske sammenhæng. Når man er tryg og har tillid til omgivelserne, øges modet til at indtage og undersøge verden og indgå i relationer til de mennesker, der er omkring os.Massage i pædagogisk arbejde eller hjemme med egne børn, er meget mere end selve berøringen. Hele tilgangen til barnet og aflæsningen af det enkelte barns behov, er afgørende for effekten og oplevelsen af massagen.